Nu har min håndværkerven, Tobias, været forbi, og har rettet op på mine utallige krampagtige skader. (ja, jeg er virkelig dårlig til at udstoppe fjerkræ) Og nu er køkkenet så småt ved at tage endelig form.
Det bliver mit eget lille kulinariske mekka, med 5 gasblus, pyrolyseovn, vaskemaskine (Ikke så meget til mad, men mere til det tøj jeg sviner til, når jeg leger med sovsen), opvaskemaskine, en enkelt emhætte og en masse andet lort.
Hurra for IKEA, der i øvrigt er skidegode til at gøre det hele nemt at bygge, med mindre man er mig.
Er du sindssyg mit nye køkken bliver skævt!
Ikke siden relanceringen af zapp-isen har Frisko begået så stor en succes, som den nye magnum med pistacie…
Synes fucking godt om!!!!
Jeg har lige købt 16 bøjler og min metroseksualitet har peaket! Fra nu af bygger jeg dem selv - af knogler fra døde modstandere, og mammutpels.
Jeg har løbet Berlin, New York og Copenhagen marathon, og jeg vil sandsynligvis blive ved med at lyve, hvis nogen udfordrer mig i den påstand!
Game of thrones i min sofa… Eller på min computer til min sofa. Den har næsten fanget mig. Dog ikke som The wire, lost eller som house gjorde det.
Kan du se dig selv i spejlet, og sige ovenstående sætning 3 gange, uden at bryde sammen af grin, eller uden at miste koncentrationen midt i 2. gang - Ja, så er du nok en handymand.
Jeg har endnu ikke kunnet… Og det skal siges at jeg nu, på 6. uge, renoverer min nye lejlighed.
Den var mildest talt ikke fin, da jeg overtog den. Her havde tidligere boet 5 franskmænd - 2 voksne og 3 børn, og det er umiddelbart svært at sige, hvem af dem der var bedst til at tegne på væggene. Dog så det ud som om de alle 5, havde givet den et skud.
Køkkenet var i så dårlig stand at jeg ikke forstår hvordan de 5, har kunnet overleve at spise noget som helst fremstillet derude. Klinkerne var enten smadrede eller sat op med tape. Hylderne, kabinetterne og bordpladerne, megaklamme. Og samtlige elinstallationer dybt ulovlige.
Stuerne lignede pis
Badeværelset, har en funky turkis farve klinker på væggene, afskaldet tapet over klinkerne, og lysegrå mormor fliser på gulvet.
Entreen ligner noget jeg engang har afleveret i et toilet på en badeferie i det sydlige Frankrig.
Kort fortalt - Her ligner pis.
Godt jeg er en handymand!